Filtrer efter: “Film”

“Stop War” Elektronisk Requiem messe II (Circuit Odyssey)
maj
4.

“Stop War” Elektronisk Requiem messe II (Circuit Odyssey)

Circuit Odyssey opfører i Arttorium en spektakulær elektronisk performance koncert. Koncerten vil tage udgangspunkt fra den 53 minutter lange videofilm Requiem. 

 

Circuit Odyssey “Requiem no II 

Temaet for denne koncert bliver en form for musikalsk ceremoni / messe for de mange uskyldige døde der må ofre deres liv i Verdens mange krige på denne planet. 

Requiem er også en koncert som vil hylde alt liv på denne planet og minde os om at passe på hinanden trods nationalitet og race.

Under koncerten vil der i symbiose med musikken, optræde forskellige rituelle performance handlinger, i form af forskellige figurer og masker, videofilmen Requiem af Lars Mikkes. m.m. 

 

Kort om musikgruppen:

Circuit Odyssey er et elektronisk undergrundsband, der blev stiftet i 2010 Bandet er mest kendt for Deres spektakulære koncerter, hvor der tit bruges visuelle effekter, i form af projektion af film og leg med forskellige kostumer og masker m.m. 

Circuit Odyssey gruppen består af Johnny Caltalot, Alex Mørch, Jannik Juhl, Lars Mikkes.

Pris: Gratis

Se begivenhed →
Filmvising: Daughter of Ghengis
maj
4.

Filmvising: Daughter of Ghengis

Sneakpeak på dokumentarfilmen "Daughter of Ghengis", der får premiere på DR til efteråret.

"Daughter of Genghis" er en syv år lang fortælling fra Mongoliets underverden, om et nomadisk folk der kæmper for at beskytte deres identitet og frihed i et land under hastig forandring. 

Vi oplever hovedpersonen Gerel Byambas konfliktfyldte, voldelige liv i en periode, hvor der opstår sprækker af tvivl i hendes ellers så solide panser. Er volden den rette vej for Mongoliet og hende selv? Hvordan kan hun beskytte sit folks fremtid? Man får udfordret sit ideologiske verdenskort godt og grundigt undervejs.

Dokumentarfilmen havde verdenspremiere i marts og er netop blevet vist på Hotdocs i Toronto.

Før filmen taler instruktøren om arbejdet med at lave en film over 7 år om et land i Asien, mens man selv bor og arbejder på Fyn. Efter filmen er der mulighed for at stille spørgsmål til instruktøren.

Eventet er arrangeret af Filmhus Fyn.

Billetlink: https://billet.cafebio.dk/billetter/32693/185169?org=147

Se begivenhed →
Kortfilm i OFFroaderen
maj
4.

Kortfilm i OFFroaderen

Besøg OFFroaderen i Farvergården og træd ind i kortfilmens forunderlige verden af fortællinger fra hele kloden. I den rullende biograf viser OFF – Odense International Film Festival øjenåbnende, sjove og sansefulde kortfilm, der pirrer hele det følelsesmæssige spektrum og tager publikum med på en uforglemmelig rejse. Expect the Unexpected! Pssst…det er ganske gratis, og vi har kortfilm til både børn og voksne!

For nogle år siden bød OFF velkommen til et nyt familiemedlem; OFFroaderen. En knaldrød, ombygget campingvogn, som nu er en fantastisk minibiograf med plads til 12 personer. Den rullende biograf tilbyder eksklusive og unikke filmoplevelser i det korte format, lige dér hvor man mindst venter det. Vi er rigtig stolte af, at vi med OFF på hjul kan bringe kortfilm ud til filmelskere i hele landet. Men vi er altså også ret vilde med, at vi til Kulturens Døgn kan vise kortfilm for store og små i filmfestivalens egen baghave.

Kort om OFF: Odense International Film Festival er Danmarks ældste filmfestival og har siden 1975 været garant for at bringe store filmoplevelser fra hele verden til Odense. Kortfilmfestivalen finder sted hvert år i uge 35 med sit bankende hjerte i Brandts Klædefabrik. Men det er ikke alt. Festivalkontoret står nemlig også bag Danmarks og Odenses nye spillefilmfestival, OFFSpring, som får premiere i april 2025.

Pris: Gratis

Fotograf: Line Svindt

Se begivenhed →